HKScan er den første danske fødevarevirksomhed, der har specificeret kortsigtede mål både for industrielt energiforbrug og for FLAG sektoren (skov-, jord-, og landbrugssektoren) og SBTi har godkendt vores sektorspecifikke mål.
"Vi er stolte over, at vi som den første fødevarevirksomhed i Danmark er blevet godkendt til SBTi's nye kriterier. Det er meget svært at leve op til kriterierne. Vi fortsætter med at arbejde aktivt sammen med vores producenter og andre interessenter for at gøre vores del og mere til at sænke drivhusgasserne," siger Jukka Nikkinen, Executive Vice President hos HKScan Denmark.
Science Based Targets-initiativet (SBTi) er en international organisation, der hjælper virksomheder med at fastlægge deres udledningsreduktioner i overensstemmelse med målene for klimavidenskaben og Parisaftalen. Målet er at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader Celsius. SBTi har opdateret sin branchespecifikke pakke af klimamål for landbrugssektoren, dvs. landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse. Opdateringen trådte i kraft i maj 2023.
Læs hele nyheden (på engelsk) her